Åbningstider

Nye åbningstider fra den 1. januar 2023

mandag: 7 – 16.45

tirsdag, onsdag og torsdag: 6.30 – 16.45

fredag: 6.30 – 16.30

Skriv dit barn op via pladsanvisningen

Når du skal skrive dit barn op til vuggestue eller børnehave, skal du gøre det via Pladsanvisningen

Takster og fripladsansøgning 

Du kan læse om Perlens takster og ansøge om friplads på Pladsanvisningen.

Lukkedage 

I Perlen følger vi Glostrup Kommunes lukkedage. Her kan du finde listen over lukkedagene.

Aula Forældreintranet

Aula er kommunes kommunikationskanal i dagtilbud, folkeskoler og SFO'er. Aula er et digitalt værktøj, der gør det muligt for pædagoger og forældre at kommunikere digitalt med hinanden.

Det er Kombit, der er kommunernes it-fællesskab, der står bag Aula.

Aula skal bruges til at kommunikere om børnenes hverdag og skal skabe et godt og trygt rum for al kommunikation omkring barnet. Derfor har sikkerhed og brugervenlighed været i højsædet i forbindelse med udviklingen af Aula. Man har ønsket at skabe en enkel løsning, som er nem for medarbejderne at arbejde i, og hvor forældrene let kan følge med i børnenes hverdag.

Udover kommunikation om den pædagogiske hverdag, vil forældre også kunne registrere fremmøde, fravær, ferie og se fotos i Aula.

Ved første login vil der være en række tilladelser og samtykker, du skal tage stilling til, så Aula opsættes efter dine behov og ønsker. Det drejer sig fx om billeder af dine børn må vises på Aula. Du giver dit samtykke ved at markere ved Alle Ja eller Nej ud for det enkelte barn. Vær opmærksom på, at du kan give samtykke på forskellige niveauer.

 

Find flere vejledninger her: 

 

Vejledninger forefindes via Aulainfo.dk

Når dit barn holder ferie/fri

Meld via Aula om dit barn kommer/ikke kommer i institutionens ferieperioder. Opret fridage, hvis dit barn holder fri uden for institutionens ferieperioder. 

Opslagstavle

Se via Aula ugekalender med aftaler, aktiviteter, lukke- og feriedage, dagens fødselsdage og nyheder og se de nyeste billeder fra institutionen.

Vi anbefaler en privat ulykkesforsikring 

Børnene er ikke dækket af en ulykkesforsikring, når de er i institutionen. Vi anbefaler derfor at I tegner en privat ulykkesforsikring. 

Når du afleverer og henter dit barn 

Af hensyn til Perlens dag vil vi gerne vide inden kl. 9.00, om børnene er syge eller holder fri. Hvis dit barn kommer senere end sædvanligt, vil vi også gerne have besked om det – ellers kan i risikere at komme til ”en tom stue” eller forstyrre andre som er i gang med en aktivitet. 

Vi forventer at I siger tydeligt ”god morgen” og senere på dagen ”farvel” til en voksen. Det skal helst være en fra egen stue – men ellers en anden voksen, så vi ved, hvornår vi overtager ansvaret for jeres barn og hvornår det er jer, der har ansvaret – det giver tryghed for alle. Hvis andre end mor og far skal hente barnet, skal I angive dette via Aula. 

Ind-og ud-krydsning 

 Du skal krydse børn ind/ud på den elektroniske infotavle, men husk altid at sige goddag og farvel til personalet. 

Beklædning skal altid være efter årstiden

Dit barn har brug for skiftetøj. Derfor skal der altid ligge disse ting i kassen i garderoben:      

  • hjemmesko
  • regntøj
  • gummistøvler
  • skifte tøj
  • eventuelt en sut, sutteklud, bamse 
 
Alt tøj skal være forsynet med navn. Husk også at kontrollere kassens indhold dagligt, så det passer til årstiden og dit barns størrelse. 
Dit barns garderobe skal være ryddet op hver dag, når I går hjem. Hver fredag skal garderoben tømmes. 

Sygdom – hvornår må mit barn komme i institution? 

Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i daginstitution. At børn med smitsomme sygdomme først må komme i institution, når de ikke smitter. 

Det er dit ansvar som forældre, at overholde denne regel af hensyn til dit syge barn og de øvrige børn. Vi ringer børn hjem ved feber, samt når vi vurderer, at barnet ikke er frisk nok til at klare dagen uden ekstra pleje.

Barnet er rask, når det kan deltage i de aktiviteter det plejer, uden at det kræver særlig pasning, men vi opfordrer til at barnet har en rask dag hjemme.

Vi giver almindeligvis ikke medicin i institutionen. Ved kroniske sygdomme hos et barn, er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen. Personalet kan i de tilfælde påtage sig opgaven, såfremt der ligger en ordination fra lægen og en skriftlig instruktion fra barnets forældre. 

 

Tilsyn

Her kan du læse den sidste rapport

Brandsyn

Udføres af beredskabs chefen og er en gennemgang af institutionen, brandmateriale, flugtveje, alarmanlæg m.v. en gang årligt. Derudover er der 2 gange årligt kontrol ved brandmænd ag flugtveje og materiel. Påpegede mangler skal være lavet indenfor 14 dage.

Legepladstilsyn

En gang årligt gennemgås legepladsens sikkerhed ud fra TÛV sikkerhedsregler. Evt. mangler skal udbedres med det samme.

Hygiejne 

Sundhedsplejen udfører hygiejnetilsyn i institutionen 1 x årligt. Her tages udgangspunkt i sundhedsstyrelsens regler og regulativer og kigges på forholdsregler ved bleskift, håndvask, måltidet, sygdomme m.v.

Fødevare tilsyn

1 – 2 gange årlig kommer Fødevarestyrelsen på uanmeldt besøg. De følger op på rengøring, køleskabs temperaturer, håndtering af fødevarer, udfyldte skemaer m.v.